Velkommen til ECO Interior Award 2024

Fremtidens Receptioner: Grafisk konkurrence for designstuderende der afgøres SIGN PRINT & PACK i Odense 18. – 19. september 2024. Det er gratis at deltage og man kan deltage både som enkeltperson eller team. Tilmelding til konkurrencen senest 21. august og indlevering af designet senest 1. september.

En kreativ konkurrence for morgendagens designere

Sign Print & Pack i Odense introduceres en innovativ og spændende konkurrence (ECO Interior Award 2024), der henvender sig til studerende indenfor visuel kommunikation, arkitektur og formgivning.

Konkurrencen byder på en unik mulighed for de studerende til at vise deres kreative talenter og samtidigt blive en del af en betydningsfuld brancheudvikling. Med deres bidrag kan de medvirke til at inspirere og udfordre virksomheder med spændende og fantasifulde forslag til indretningen af det første rum deres kunder møder – receptionen.

Det miljømæssige aspekt af foliering

– Hvis du er på en arbejdsplads, hvor I er godt trætte af de gamle, gulnede hæve- og sænkeborde, så vil man typisk købe nogle nye. De mere miljøbevidste vil måske nøjes med at skifte bordpladen. Men den billigste, hurtigste og klart mest miljøvenlige løsning er, at foliere bordet med en dekorationsfolie. Der indgår minimalt med ressourcer, transport og arbejdstid. Og så er mulighederne mange gange flere i kraft af de mange design, der efterhånden findes, siger Kim Harris fra Vikiallo.

Opgaven: Design en fiktiv reception

De studerende (alene eller i teams) får til opgave at designe en reception for en fiktiv og selvvalgt type virksomhed. Udfordringen består i at foliere en model, der inkluderer et gulv på 1000 x 2000 mm, en receptionsdisk på 600 x 1100 x 350 mm og en bagvæg på 1000 x 2500 mm (Bredde x Højde x Dybde).

Her skal de vælge en færdigtrykt folie til gulvet fra Vikiallos katalog, skabe en fil til print og påsætning på bagvæggen, samt AI-generere en fil til receptionsdisken. En del af konkurrencen er også at indsende den prompt, der blev brugt til at skabe AI-designet og hvilken AI der blev brugt.

Fra idé til virkelighed

De 20 bedste forslag vil blive valgt ud og folieret på modellerne af AGI og Fespa Danmark, der sørger for, at en professionel person monterer det hele.

Dette vil give dig mulighed for at se dit designs komme til live på en måde, der er både professionel og inspirerende.

Jury og præmier

Deadline for indlevering af forslag er den 1. september. Herefter vil en jury udvælge de bedste designs, som både vil modtage juryens pris og have mulighed for at vinde de besøgendes stemme på messen. Vinderne kan se frem til attraktive præmier på henholdsvis 15.000, 10.000 og 5.000 DKK.

Juryen er:

  • Janne Høgshøj, direktør Danish Connection, grafiker og formand for 800 grafikere i Visuelt Forum
  • Lise Agerbæk, lektor Digital Konceptudvikling, UCL Erhvervsakademi, Cand Mag. og grafisk designer
  • Jan Thaulow Nielsen, lead graphic designer hos PLH Arkitekter, grafisk designer og grafonom, tidligere Creative Director, Erhorn Hummerston og Senior Designer, Bysted A/S

Ophavsret, salg og markedsføring

Deltageren beholder den fulde ophavsret til sit bidrag og design. De kan derfor frit bruge, markedsføre og sælge deres eget design efter messen.

Sådan deltager du gratis og har chancen for at vinde 15.000 kr

1. Registrer din deltagelse i konkurrencen nu i formularen nedenfor.
Fristen for tilmelding er den 21. august – og sidste dag for at indsende dit bidrag er den 1. september.

2. Lav dit eget design til bagvæggen (1000×2500 mm) i et hvilket som helst program.
Gem/eksporter det derefter i enten vektoriseret format eller i en opløsning på mindst 200 dpi (PDF, eps eller jpg).

3. Brug en AI-tjeneste efter eget valg til at skabe et design til receptionsdisken.
Den samlede størrelse er 1300×1100 mm, hvoraf fronten er 600×1100 mm, og de to sider er 350×1100 mm hver (se den forklarende skitse ovenfor). Gem/eksporter i enten vektoriseret format eller i en opløsning på mindst 200 dpi (PDF, eps eller jpg). Gem og indsend også de(n) prompt(s), du har brugt til at generere dit design.

4. Vælg en færdig gulvfolie (1000×2000 mm) fra Vikiallo, som vil passe godt til dit design.
Her kan du se de muligheder, du kan vælge imellem fra Vikiallos katalog

5. Indsend dit konkurrencebidrag senest den 1. september til konkurrence@agi.dk.
Hvis den samlede mængde data er mere end 20 Mb, skal du bruge f.eks. WeTransfer (https://wetransfer.com). Sørg for, at det tydeligt fremgår, hvilken deltager og skole bidraget kommer fra og skriv også alle navne, hvis bidraget kommer fra et team.


Resumé: Det du skal indsende senest 1. september, er designet til din bagvæg, designet til din reception og et tekstdokument med navnet på folien fra Vikiallo-kataloget til gulvet. I det samme tekstdokument skal du forklare, hvilket AI-værktøj du har brugt, og hvilke(n) prompt(s) der ligger til grund for designet. Accepterede filformater er PDF, eps og jpg.

INDSEND DIT BIDRAG SENEST 1. SEPTEMBER

TILMELDINGEN ER NU LUKKET. TUSIND TAK FOR DIN INTERESSE!

ECO INTERIOR AWARD 2024

Sign Print & Pack Denmark 2024

Dato: Sep 18 – Sep 19, 2024

Var: Odense Congress Center

Adresse: Ørbækvej 350, 5220 Odense, Danmark

Klik på kortet for detaljerede oplysninger.

Kontaktpersoner: 

Hvis du har spørgsmål ved konkurrencen, er du velkommen til at kontakte os:

Janne Høgshøj
Projektleder & PR
mail@danishconnection.dk

Lars Jensen
Projektleder Sign Print & Pack
lars.jensen@agi.dk

Christian Wallteg
Projektleder AGI
christian.wallteg@agi.se

Arrangører:
Partnere:
© Copyright - Sign, Print & Pack Denmark / AGI Publishing House