Når print bliver oplevelse, og kreative bliver rådgivere

Derfor bør du ikke gå glip af Sign, Print & Pack 2026 i Odense

AF JANNE HØGSHØJ

I en tid hvor AI kan generere logoer på få sekunder, og digitale kampagner bliver produceret hurtigere end nogensinde før, opstår et interessant spørgsmål:

Hvordan skaber man værdi, som ikke kan automatiseres?

Det spørgsmål bliver et af de mest spændende temaer på næste års Sign, Print & Pack i Odense – Danmarks største messe for grafisk kommunikation, print, emballage og visuelle løsninger. Messen samler hele den grafiske værdikæde og sætter fokus på teknologi, innovation, automatisering og fremtidens muligheder for branchen. Men midt mellem maskiner, materialer, software og produktionsløsninger finder man også noget andet:

Inspiration

Og netop inspiration bliver omdrejningspunktet for to særlige oplevelser på messen – den populære tryksagsudstilling fra Danish Connection og workshoppen “Can You Make The Logo Bigger?” med forfatter og kreativ rådgiver Bastian Lind.

Tryksagen lever
Mange har i årevis forudsagt tryksagens død. Virkeligheden viser noget andet.

De virksomheder og brands, der skiller sig mest ud i dag, bruger ofte tryk som et bevidst strategisk værktøj. Ikke fordi det er analogt, men fordi det er sanseligt. Det kan mærkes, foldes ud, gemmes og opleves.

På Danish Connections tryksagsudstilling kan besøgende opleve et kurateret udvalg af bøger, magasiner, emballager, eksklusive printløsninger, kreative kampagner, papirprøver og innovative produktioner fra Danmark og udlandet.

Du kan også opleve og lave silketryk og se spændende selvklæbende papir med træstruktur, papir med uld fra Gmund og mange andre nyheder.

Her handler det ikke om nostalgi.

Det handler om at se, hvad der sker, når design, materialevalg, produktionsteknik og storytelling spiller sammen.

For tryksagskøbere er udstillingen en genvej til nye idéer. For grafikere og designbureauer er den en inspirationsbank fyldt med konkrete eksempler på løsninger, der skaber opmærksomhed og værdi.

For designskoler er den et levende katalog over, hvordan teori bliver til virkelighed.

Du finder Danish Connections udstilling af tryksager i stand 3849